Sådan indretter I kontorarbejdspladser ergonomisk
Gode råd til ledere, HR og arbejdsmiljørepræsentanter
Medarbejdernes trivsel og sundhed er et afgørende fokusområde for ledere og HR-ansvarlige. Vi bruger i dag flere timer foran skærmen end nogensinde før. Det stiller store krav til den fysiske indretning på kontoret.
Når kroppen ikke får den rette støtte og variation, kan der opstå fysisk ubehag som f.eks. spændingshovedpine, ondt i ryggen og generel træthed. Et gennemtænkt ergonomisk arbejdsmiljø forebygger derimod disse fysiske og psykiske gener hos medarbejderne.
Som autoriseret ergoterapeut kører jeg dagligt ud til arbejdspladser for at rådgive i at med at få implementeret de ergonomiske principper i praksis. I denne guide har jeg samlet vigtige anbefalinger til, hvordan I indstiller udstyret ergonomisk korrekt og hvordan jeres belysningen kan forbedres.
Det grundlæggende udstyr
Vi har alle forskellige kropsbygninger. Derfor skal en god arbejdsstation kunne tilpasses den enkelte medarbejder. Inventar har mange forskellige indstillingsmuligheder, der alle skal benyttes korrekt for at skabe den bedste ergonomi på arbejdspladsen.
Den korrekte indstilling er dog ikke nok til at udøve korrekt ergonomi – her kræver det også, at adfærden følger med. Derfor anbefaler jeg, at indkøb og ibrugtagning af inventar støttes af en ergoterapeut, så I er sikre på, at medarbejderne bruger inventaret korrekt. Herunder kommer jeg ind på de mest almindelige indstillingsmuligheder og giver råd til opsætning af kontorarbejdspladsen.
Kontorstolen
Stolen er jeres vigtigste redskab og kræver individuel indstilling.
Siddehøjde: Fødderne skal kunne hvile fladt på gulvet. Knæhaserne skal have en vinkel på lidt over 90 grader.
Sædedybde: Der skal være plads til en knytnæve mellem stolesædets forkant og knæhaserne. Det sikrer en god blodcirkulation i benene.
Ryglæn og lændestøtte: Lændestøtten i ryglænet bør ramme præcis i lændesvajet. Det sikrer, at ryggen bevarer sin naturlige S-kurve, så skuldrene bliver hjulpet tilbage.
Vippefunktion: Lås stolens vippefunktion op, så sæde og ryg følger kroppens bevægelser, når man læner sig frem og tilbage. Det skaber dynamik og forhindrer fastlåste arbejdsstillinger.
Armlæn: Hvis stolen har armlæn, skal de indstilles i højden, så underarmene kan hvile afslappet på dem, uden at skuldrene bliver skubbet op mod ørerne. Armlænene må ikke være i vejen for, at stolen kan rulles helt ind til skrivebordet. Er de i vejen, eller kommer du til at læne dig til siden, er det ofte bedre at afmontere armlæn.
Skrivebordet
Variation forebygger spændinger og træthed i muskulaturen. Her kan et hæve-sænke-bord gøre en markant forskel:
Borddybde: skrivebordet bør som udgangspunkt være mindst 80 centimeter dybt. Det er nødvendigt for at få skærmen en armslængde væk og samtidig have god plads foran tastaturet, så underarmene kan hvile, med albuen fri af bordkanten
Frie ben: Pladsen under bordet skal være helt fri. Papirkurve, stikdåser, tasker eller skuffemoduler under bordet tvinger ofte medarbejderen til at sidde skævt eller for langt væk fra bordkanten.
Mat overflade: Bordpladen bør have en mat overflade. Borde i højglans, glas eller med meget lyse overflader reflekterer lyset fra loftslamper og vinduer. Det skaber genskin, som trætter øjnene og får os til ubevidst at trække hovedet frem eller sidde skævt for at undgå blændingen.
Stående arbejde: Bordet skal passe i højden, så underarmene hviler afslappet på bordpladen med sænkede skuldre. Det er en god idé at stå op 10 til 20 minutter ad gangen flere gange om dagen.
Siddende arbejde: Bordhøjden skal justeres, så underarmene hviler på bordet uden at skuldrene løftes.
Computerskærmen
Skærmens placering har afgørende betydning for, at nakken ikke overbelastes af forkerte vinkler.
Afstand og højde: Placer skærmen cirka en armslængde væk. Når du kikker ind på skærmen, bør dine øjne ramme 25% ned på skærmen målt fra øverste kant. Så kigger man naturligt skråt nedad. Undgå at placere skærmen med vinduer direkte bagved eller overfor for at slippe for blænding.
Bærbare computere: Arbejder man ved en bærbar computer i mere end kortere perioder, skal skærmen hæves op på et stativ, og der skal tilkobles et eksternt tastatur og mus. At kigge ned på en bærbar skærm en hel arbejdsdag kan resultere i nakkesmerter.
Arbejde med flere skærme: Bruger man primært den ene skærm, skal den stå lige foran kroppen, mens den sekundære skærm trækkes ud til højre side. Bruger man derimod to skærme lige meget, burde du i stedet overveje en widescreen-skærm.
Mus og tastatur
Hænder og underarme udfører tusindvis af små, gentagne bevægelser hver dag. Det kræver, at udstyret understøtter en neutral position for leddene.
Placering på bordet: Udstyret skal ligge tæt på kroppen. Hvis tastaturet og musen skubbes for langt ind på bordet, tvinges armene til at række frem. En tommelfingerregel er, at du skal have albuen ud over bordkanten. Det er ikke hensigtsmæssigt at række armene frem. Det skaber et træk, som kan sætte sig som spændinger i skuldre og nakke.
Tastaturets hældning: Benyt en hældning på tastaturet, så du naturligt støtter den runding du har i dit håndled. Ofte er det ikke nødvendigt at slå de små ben ud på tastaturet, da en for stor hældning kan føre til overbelastning af håndleddet (kan typisk ses ved, at huden rynker).
Valg af mus: En mus bør støtte håndleddet, og sikre at håndrodsknoglen ikke hviler ned på bordet. Du kan overveje en vertikal mus, da den kan aflaste håndleddet og underarmen. En anden mulighed er en rollermouse eller mousetrapper.
Belysningen påvirker også ergonomien
Mange tænker kun på borde og stole i forbindelse med ergonomi, men her skal man ikke glemme at evaluere belysningsforholdene på kontoret. Dårligt lys, genskin og forkerte farvetemperaturer får os til at spænde op i nakke og skuldre helt ubevidst. Samtidig ændrer medarbejderne ofte deres kropsstilling for at kompensere for den dårlige belysning.
For at sikre relevante belysningsforhold er der flere faktorer, I bør have styr på
Loftsbelysning: Loftsbelysning bør placeres langs med skrivebordet, så belysningen rammer skrivebordet hvor tastatur og mus er placeret.
Undgå store kontraster: Skærmen må ikke være den eneste lyskilde i et rum. Øjnene overanstrenges, hvis de skal omstille sig mellem et skarpt lys fra skærmen og mørke omgivelser.
Genskær og blænding: Vær opmærksom på at minimere blænding i et rum med computerskærm. Genskær kan f.eks. komme fra en whiteboardtavle, hvide vægge, andre vinduer udenfor, overflader der ikke er matte. Hertil kan det være nødvendigt at se på rullegardiner, der med mørklægning på bagsiden helt kan stoppe blændingen.
Skrivebordslampen: Skrivebordslampen bør placeres hvor du læser papirer eller tager noter. Selve lyskilden skal pege nedad og holdes under øjenhøjde for at undgå blænding.
Alder og lysbehov: Vores behov for lys ændrer sig markant med alderen. Øjets linse bliver tykkere, og en medarbejder i 50'erne har typisk brug for dobbelt så meget lys for at læse en tekst som en kollega i 20'erne. Den individuelle arbejdsbelysning er derfor helt afgørende på en arbejdsplads med forskellige aldersgrupper.
Farvetemperatur: Lyset i loftet må hverken være for varmt og søvndyssende eller for blåt og klinisk. Til almindeligt kontorarbejde anbefales et neutralt hvidt lys, som typisk ligger på mellem 3000 og 4000 Kelvin. Det er typisk nemmere at opnå med LED lamper med dæmpningsfunktion.
Som specialist i belysningsrådgivning hjælper jeg jer gerne med at kortlægge og forbedre de samlede lysforhold på jeres kontor.
Brug for hjælp til at skabe de bedste rammer?
Det kræver tid og viden at sikre et sundt arbejdsmiljø. APV, handlingsplaner og indkøb af inventar kan være komplekse at navigere i for både ledelse og HR.
Hos Evivo tilbyder jeg professionel ergoterapeutisk rådgivning. Jeg hjælper med APV, belysningsrådgivning og sparring ved indkøb af kontorinventar. Jeg afholder ligeledes ergonomikurser og oplæg for jeres medarbejdere, så de kan udnytte inventar og arbejdsstillinger korrekt i hverdagen.
Tag kontakt og få en uforpligtende snak om arbejdsmiljøet i jeres virksomhed.