evivo.jpg

Evivo rådgiver virksomheder i ergonomi

Ergonomi

Hvad betyder ergonomi?

Ergonomi betyder i bund og grund, læren om hvordan kroppen fungerer og bevæger sig, når den udfører et arbejde. At have viden om ergonomiens betydning er derfor med til at forebygge, at dén der udfører arbejdet, bliver unødigt belastet. Det er relevant for alle arbejdsgivere samt medarbejdere, at fokusere på ergonomi i arbejdsdagen. At have fokus på ergonomiens betydning har stor indflydelse på, hvordan det kan være muligt at minimere belastning og unødig nedslidning af medarbejderne.

Alle de tilknyttede ergoterapeuter der arbejder hos Evivo, har hver især, flere års erfaringer med at formidle betydningen af ergonomi til forskellige brancher og arbejdspladser. Ergoterapeuterne går typisk ind og observerer på, hvordan medarbejderne udfører arbejdet. Herefter kommer vi med rådgivning i relevant ergonomi og gode arbejdsgange til de forskellige typer af opgaver. Det har stor betydning for enhver branche, at de ergonomiske vejledninger passer specifikt til arbejdsområdet. Ligeledes skal de ergonomiske vejledninger også kunne overføres til den enkelte medarbejder for helt at undgå arbejdsskader.

En måde at fokusere på ergonomi er, hvis I som arbejdsplads gør jer overvejelser i forhold til indretning, samt de produkter og inventar, som I køber. Hvis et produkt er ergonomisk korrekt, så er det et produkt, hvor man har tænkt over, at det kan justeres og tilpasses kroppens anatomi. Hvis dette lykkedes, kan inventar og produkter være med til at holde fokus på betydningen af ergonomi og give variation til arbejdsstillinger i løbet af arbejdsdagen.

 
 

Ergonomisk vejledning

Der forefindes ergonomiske vejledninger til alle typer af jobs og indenfor alle brancher. Disse ergonomiske vejledninger bliver skrevet af arbejdstilsynet, og hedder AT – vejledninger. Disse ergonomivejledninger kan downloades på arbejdsstilsynets hjemmeside, og står til fri afbenyttelse af alle arbejdspladser, der har fokus på betydningen af ergonomi og arbejdsmiljøet.

Læren om ergonomi er med afsæt i kroppens anatomiske opbygning og kroppens fysiologi. Som ergoterapeuter bliver vi ofte spurgt om, hvad den ’korrekte indstilling for kroppen’ er. Men for at anvende ergonomiske vejledninger handler det lige så meget om at forstå og interessere sig for flere forskellige arbejdsstillinger. Nøgleordet i ergonomi er at have øje for variation, og hvordan variationen kan implementeres sammen med arbejdet. Ergonomi handler også om at lytte og lære af de signaler kroppen giver os, da det kan hjælpe med at forstå, hvordan vi bedst muligt udfører arbejdet.

Ergonomi trekanten

Ergonomi trekanten er et eksempel på en ergonomisk vejledning omkring god ergonomi i arbejdet med børn. Ergonomitrekanten, også kaldet ’Ergonomipyramiden’ opfordrer til, at den enkelte pædagog udfører sit arbejde med mest fra bunden af Ergonomi trekanten og op efter.

  • I bunden: Lad børnene bruge deres egne ressourcer, og du skal øve dig i at have hænderne i lommen. Du skal planlægge og forberede selve arbejdssituationen, så barnet er i stand til at klare så meget så muligt selv. Det handler også om at tage sig god tid, så barnet lærer det rigtig fra starten.

  • I midten: Her skal pædagogen være opmærksom på at finde gode alternativer til at løfte på børnene. Det kunne være at benytte hjælpemidler og indrette institutionen i børnehøjde, så børnene kan så meget som muligt selv.

  • I toppen: Når det ikke kan undgås at løfte, så få lavet et godt kvalitetsløft af barnet. Sørg for at have god plads omkring dig. Kom tæt ind til barnet under løftet. Ryggen holdes ret, ingen vrid til siden. Bøj i knæ og hofte, ikke i ryggen. Del løftet op i flere etaper, så pædagogens krop kan nå at følge med.

Læs mere om hvordan Evivo kan rådgive i god ergonomi til daginstitutioner.