Få de konkrete redskaber, der gør op med ømme skuldre og trætte ben i salonen. Vores vejledning sikrer, at I får indarbejdet sunde arbejdsstillinger gennem hele dagen, lige fra den første hårvask til den sidste klipning.
Ergonomi for frisører
Undgå nedslidning i en fysisk krævende branche
Som frisør tilbringer man det meste af arbejdsdagen på benene, ofte i fastlåste positioner med hævede arme. Det sætter sine spor på muskler og led, hvis man ikke er bevidst om sine arbejdsstillinger.
Det er ikke unormalt, at forkerte arbejdsstillinger fører til ømhed i kroppen. Smerterne ignoreres ofte i en travl hverdag, hvilket kan føre til, at de udvikler sig til kroniske skader. Det er sjældent et enkelt forkert løft, der forårsager problemerne. Det er derimod den konstante gentagelse af små, ensidige bevægelser og skæve vrid over mange år, der udgør den største trussel mod fysikken. Et målrettet fokus på forebyggelse er derfor helt afgørende for at bevare et sundt og velfungerende arbejdsmiljø.
Hos Evivo hjælper vi frisørsaloner med at skabe et sundere arbejdsmiljø.
Sådan foregår rådgivningen i salonen
Hver salon har sin egen indretning og sine egne rutiner. Derfor tager vores ergoterapeutiske vejledning altid udgangspunkt i en observation og gennemgang af jeres nuværende arbejdsprocedurer. Vi vurderer salonens eksisterende inventar og ser på, hvordan den enkelte frisør konkret benytter klippestolen, arbejdsstolen og andre hjælpemidler under hårbehandlingerne.
Den ergonomiske viden kan videregives enkeltvis til den enkelte frisør eller på mindre hold, alt efter hvad der passer bedst ind i jeres daglige drift.
Vi sætter specifikt ind over for de mest almindelige fysiske udfordringer i branchen:
Stående og siddende arbejdsstillinger: Vi gennemgår mulighederne for skift mellem stående og siddende positioner i løbet af dagen for at aflaste ryg og ben.
Skån nakke, skuldre og arme: Arbejde med klipning og farvning tvinger ofte armene op i uhensigtsmæssige vinkler. Vi justerer håndens, armens og skulderens position. Vi ser også helt specifikt på, hvordan I holder på saksen og andre redskaber.
Forebyggelse og Evivo massagebold: Vi implementerer forebyggende bevægelser og småøvelser. Her introducerer vi blandt andet massagebolde, som med fordel kan benyttes til effektive øvelser før, under og efter behandlingerne.
Billedserier og video til fastholdelse
Det kræver tid at ændre indgroede vaner. For at sikre at de ergonomiske principper, øvelser og tenikker huskes i en travl hverdag, kan Evivo producere skræddersyede ergonomiske billedserier samt videooptagelser ude i jeres egen salon.
Dette visuelle materiale er desuden et utroligt stærkt værktøj til effektiv onboarding af nye frisører på arbejdspladsen. Herved kan et forløb med Evivo have en langtidsholdbar effekt på arbejdspladsen, så den nye viden og de nye teknikker ikke går tabt efter det endte forløb, eller når der har været tilstrækkelig udskiftning i virksomheden.
Marie Merrild, Ejer af Evivo
Hos Evivo vil vi skabe bedre arbejdsforhold for alle virksomheder. Kontakt os i dag for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig og din arbejdsplads med at opnå en optimal ergonomisk arbejdsplads. Vores team af erfarne ergoterapeuter står klar til at rådgive og vejlede dig i retning af en sundere arbejdsdag.